Når man nærmer sig de 40 år, sætter det en masse tanker i gang. Det har det også gjorde gjort hos tv-værten Michéle Bellaiche, der gerne ville finde ud af, hvem hun egentlig er, og hvad hun egentlig vil.

– Især fordi vi allesammen har så mange kasketter på og har så mange vigtige roller som mødre, kærester, døtre, søstre, veninder, kolleger, så er det nogle gange svært at finde ud af: Hvem er jeg egentligt, inderst inde? De fleste af os ved godt, hvem vi er. Men det svære er at holde fast i den kerne og blive ved med at holde fast i den. Det har jeg ikke altid været lige god til, siger hun til SØNDAG.

Læs også interviewet på søndag.dk, hvor Michéle Bellaiche blandt andet fortæller om sin skilsmisse.

Pleasergenet

Tv-værten er godt klar over, at hun har et overudviklet pleaser-gen, som kan være meget skadeligt for hende, hvis hun ikke passer på.

– Som mor har man et uragtigt instinkt for at tilsidesætte sine egne behov. Og det ligger som en urokkelig garanti i mit liv, at jeg skal passe på mine unger. Alt andet er uden garantier. Men dét er jeg garant for, siger hun til SØNDAG.

Om en af de lykkelige erkendelser, hun er kommet frem til, siger hun:

– At man ikke behøver at være en kæmpeegoist eller egocentriker for at holde fast i den, man er og være ærlig over for sig selv.

Læs også SØNDAGs interview med Cecilie Frøkjær, hvor hun fortæller om at stoppe på Go’ aften Danmark

– Og igen: Jeg øver mig. Øver mig på bittesmå ting. På at sige nej og holde fast i et nej. På at sige fra og holde fast i, at jeg har sagt fra. Jeg kender alt for godt det med at få sagt ja til for mange ting eller sige ja, men mene nej, og kun sige ja, fordi man er bange for, hvad der sker, hvis man siger nej, forklarer hun.

Siger nej – og mener nej

Michéle Bellaiche har da også fundet ud af, at det slet ikke er så slemt at sige nej.

– Men der sker jo ikke noget, har jeg fundet ud af. Tværtimod oplever jeg, at reaktionen for det meste er: ”Det kan jeg da sagtens forstå”, hvis jeg siger nej, og jeg mener nej, i stedet for at lave alle mulige krumspring. Og de få mennesker, der ikke kan forstå, at man er nødt til at lytte til sin egen grænse, det er så dem, man må rydde ud af sit liv og tænke: ”De var så alligevel ikke noget for mig.”, siger hun.

Redigeret af Webredaktionen, SØNDAG, Aller Media