Slagteriarbejder Michelle Cooke var lettet, da hun havde fortalt sin chef, at hun drømte om at blive mor, mens hun stod og bearbejdede fedt-ender i tarmhuset.

Michelle Cooke valgte at være åben over for sin chef, fordi hun var ufrivilligt barnløs og vidste, at hun blandt andet skulle have fri på bestemte tidspunkter i sin cyklus, for at lægen kunne tage blodprøver og blive klogere på hendes ægløsning.

"Jeg troede, at det ville være en hjælp for ham, når han skulle planlægge hvem, der skulle arbejde hvornår," fortæller Michelle Cooke.

Fik chefens forståelse

Vejen til at blive mor til et reagensglasbarn er lang.

Før en kvinde kan blive kunstigt befrugtet, skal hun testes for HIV og smitsom leverbetændelse. Hendes hormoner skal overvåges, og hun skal igennem en gynækologisk undersøgelse og en røntgenundersøgelse.

Hendes krop skal med andre ord erklæres egnet.

Psykisk kan det være en hård proces, men Michelle Cook var optimist, fordi hun havde fået en henvisning til en lokal fertilitetsklinik, og hendes chef gav hende ikke grund til at være andet.

"Han virkede glad på mine vegne og sagde, at der ingen tid var at spilde. Han havde nemlig selv en søster, der ikke kunne få børn, og som var kommet for sent i gang," forklarer Michelle Cooke.

En henvisning og en fyreseddel

Hvad slagteriarbejderen ikke vidste var, at hendes chef, tarmmesteren, havde fået at vide, at han skulle skille sig af med seks medarbejdere, fordi slagteriet skulle stoppe med at forarbejde krustarme.

En måned efter, at Michelle Cooke stod med en henvisning i hånden, stod hun derfor med en fyreseddel.

Ifølge chefen havde fyringen intet at gøre med, at Michelle Cooke arbejdede på at blive gravid.

"Min første tanke var, at selvfølgelig var det derfor. Han vidste, at der var en vis chance for, at jeg ville blive gravid og ende på barsel med den lille," siger Michelle Cooke.

Hev chefen i retten

Slagteriarbejderen valgte derfor i samråd med sin fagforening at hive chefen i retten for brud på ligebehandlingsloven.

Men fordi Michelle Cooke ikke var nået til det sted i behandlingen, hvor kvinden får sat de kunstigt befrugtede æg op i livmoderen, tabte hun sagen.

Med dommen har den højeste retsinstans herhjemme besluttet, at ufrivilligt barnløse først skal betragtes som gravide og beskyttes mod fyring i det øjeblik, ægget og sædcellen er smeltet sammen til en organisme, og organismen er anbragt i kvindens underliv, hvor det kan udvikle sig til et foster.

Eller i det øjeblik, hvor en kvinde får en kanyle med mandens sædceller sprøjtet op i underlivet.

Til gengæld beskytter loven kvinden, selvom hun ikke bliver gravid i første forsøg.

Ubeskyttet i startfasen

Selvom den medicinske forberedelse typisk varer i flere måneder, er kvinderne altså ubeskyttede, mens forberedelsen står på.

"Det føles som en dobbelt straf. En ting er, at jeg ikke er, som kvinder er flest. En anden ting er, at chefen er i sin gode ret til at fyre mig, selvom han ved, at jeg befinder mig i en sårbar situation," siger Michelle Cooke.

Hun erkender, at kvinder, der 'bare skal kigge på en mand for at blive gravide' heller ikke er beskyttede, før de har en positiv graviditetstest.

Men som Michelle Cooke siger:

"De behøver jo for eksempel ikke tage fri fra arbejde for at lave barnet. De kan lave det når som helst. Det kan de ufrivilligt barnløse ikke."

En lykkelig slutning

For Michelle Cooke er historien heldigvis endt lykkeligt trods nederlaget i retssalen.

Hun har fået et nyt job, og maven er begyndt at bule. Ved hjælp af et donoræg er Michelle Cooke gravid i 21. uge.

"Det er et lille mirakel," fortæller Michelle Cooke.

Hun har dog et godt råd til andre kvinder, der må have lægernes hjælp til at blive mødre.

"Lad være med at være for ærlige. I kan ikke vide, om chefen vil bruge åbenheden imod jer, hvis der en dag skal rulle hoveder i firmaet," lyder slutreplikken.