For 27-årige Michella Ermark har medarbejdere hos kommunen, på jobcenteret og på hospitalerne været afgørende for, at hun stadig er i live i dag.
I 17 år har hun som anorektiker været i tæt kontakt med store dele af det offentlige system. Et system, som, hun føler, har lyttet til hende, troet på hende og givet hende den nødvendige hjælp. Det skriver hun i et debatindlæg i Information.
- Jeg er taknemlig over, at jeg får den ro og tid, jeg har brug for til at kunne bevæge mig mod mit mål om en dag – forhåbentlig snart – at kunne komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse igen, skriver hun i Information.
Tror på at få et job en dag
Hun fortæller, at hun har været i tæt kontakt med det offentlige gennem hele sit liv, og at hun i alle årene har kunnet mærke, at systemet virkelig har villet hende det bedste.
- Jeg ville ikke have nået til det sted, hvor jeg befinder mig i dag, hvis ikke det havde været for alle de gode mennesker, jeg har mødt i min behandling, i kommunen, på jobcenteret. Der er så mange gode mennesker omkring mig, der tror på mig, vil mig det bedste og kan se, at jeg trods mine problematikker har ressourcer til en dag, når jeg har fået mere kontrol over min anoreksi, at få det job, jeg nu engang ønsker mig, skriver hun videre.
Til Avisen.dk forklarer Michella Ermark, at hun tror, at det har været afgørende for hendes oplevelse af det offentlige, at hun er blevet mødt med det samme ønske for hendes liv, som hun selv har haft.
- Jeg ville gerne have hjælp og de ville gerne hjælpe. Når alle vil den samme vej, så bliver samarbejdet bare nemmere, siger hun.
Afgørende, at man føler sig forstået
Hun beskriver også, hvor afgørende det har været, at hun har kunne stole på de folk, som har været omkring hende gennem tiden.
- Jeg har følt mig forstået og tryg ved de mennesker, som har skulle tage beslutninger på mine vegne. Bare sådan noget som at tilknytte en “spisestøtte” til mig viser, at de anerkender mit problem, siger hun og forklarer, at en “spisestøtte” er en medarbejder fra kommunen, som fire gange om ugen kommer og spiser et måltid mad sammen med hende.
- Mit arbejde er at holde min vægt stabil. Men det lykkes kun, fordi min kommunale spisestøtteperson kommer forbi fire gange om ugen, og fordi kommunen giver mig tid til at hele i stedet for at tvinge mig i uddannelse eller aktivering. Alternativet ville nok være indlæggelse. Eller død, skriver Michella Ermark i Information.
Hun holder oplæg om sine oplevelser ved Det Sociale Årsmøde, som Huset Zornig afholder 25. april.