Efter det røde kort blev den tidligere danske landsholdsspiller af det norske fodboldforbunds disciplinærudvalg idømt karantæne - og trods dommerens indrømmelse må Michaelsen altså misse sin fodboldkarrieres sidste kamp.
"Jeg synes, at det er en forkert beslutning. Men hvad skal man gøre? Jeg må bare respektere det, selv om jeg synes, at det er mærkeligt. I andre lande får man lov til at tale sin sag, men sådan er det nu engang. Det gider jeg ikke bruge energi på," siger han.
Indrømmelsen fik Ham Kam-træner Arne Erlandsen til at sige, at danskeren derfor spiller i sæsonens sidste kamp mod Molde, men den går Michaelsen altså glip af.
Michaelsen har dog stadig en teoretisk mulighed for flere kampe, hvis Ham Kam ender i playoff-kampe.
Med en sejr over Molde har bundholdet en chance for at overleve i Tippeligaen.
-Newspaq