Cykelrytteren Michael Rasmussen nåede at iføre sig den gule førertrøje i Tour de France, før han blev udelukket fra sit hold i 2007. Siden har vi ikke set meget til ham, men nu skal han deltage i gadeløbet i Kjellerup i Midtjylland.
"Jeg glæder mig meget til at køre i Kjellerup. Jeg har hørt, at det er en krævende rute med en god stigning, og det er jo lige noget der passer mig," siger Michael Rasmussen til bt.dk.
"Jeg skal nok give det store publikum en god oplevelse, for min form er helt i top. Men konkurrencen bliver hård, for jeg kan forstå, at løbet har deltagelse af hele den danske elite og internationale stjerner," siger han.
Kyllingen er tilbage efter to års karantæne. Holdet, som Michael Rasmussen kørte for i 2007, var Rabobank.