Det er simpelthen ikke nok.
Sådan siger Anti Doping Danmark om beviserne mod Michael Rasmussen.
Det sker efter den franske avis L’equipe fredag skrev, at Rasmussen – under Tour de France-løbet i sommeren – havde haft en urinprøve med et stof kaldet dynepo, der på mange måder ligner det forbudte stof EPO.
- Jeg tror ikke, sagen kommer videre end det her. Og Anti Doping Danmark er langt fra denne sag og kan ikke på baggrund af det, der har stået i medierne, tage den videre, siger sekretariatschef Finn Mikkelsen i ADD til Ekstra Bladet.
Michael Rasmussen selv har flere gange fortalt, at han ikke har været dopet. Rasmussen blev udelukket af sit eget hold under Tour de France – angiveligt fordi, han havde løjet om, hvor han opholdt sig i træningsperioder.