Michael Laudrup har sammensat sit absolutte drømmehold med de bedste holdkammerater, han har haft i sin karriere.
Mens det kunne være en begrænsning for de fleste, så betyder det mindre, når karrieren tæller hold som Lazio, Juventus, Barcelona, Real Madrid, Ajax og det bedste danske landshold gennem tiderne.
Det er månedsbladet Arena, der har bedt den nuværende Getafe-træner om at vælge de 11 bedste, skriver eb.dk.
Michael Laudrup har valgt et offensivt hold i en 4-3-3 med gode boldspillere over hele banen. Blandt de verdensklassespillere legenden har kunnet vælge og vrage mellem er der blevet plads til ikke færre end fem danskere.
Olsen på kanten
Morten Olsen får dog ikke lov at spille libero, men er røget ud på den højrekant, han selv har store problemer med på det nuværende danske landshold. De øvrige spillere kommer fra de tre storklubber Juventus, Barcelona og Real Madrid. Gentlemanden har dog uden tvivl svækket holdet ved at udelade sig selv.
Peter Schmeichel
Morten Olsen (Danmark) - Fernando Hierro (Real Madrid) - Ronald Koeman (Barcelona) - Antonio Cabrini (Juventus)
Josep Guardiola (Barcelona) - Michel Platini (Juventus) - Søren Lerby (Danmark)
Brian Laudrup (Danmark) - Romario (Barcelona) - Preben Elkjær (Danmark)