Michael Laudrup kan være på vej til Spartak Moskva.
Den russiske storklub er på jagt efter en afløser for fyrede Stanislav Cherchesov, og Laudrup nævnes i Rusland som en af kandidaterne.
Det vil Spartaks PR-chef ikke afvise.
- Han kunne godt være med på listen. Valeri Karpin (klubbens direktør, red.) er i gang med forhandlingerne, og vi regner med en løsning meget snart, siger han til Nyhedsavisen.