Det amerikanske politi er nu begyndt at efterforske popkongen Michael Jacksons død som et muligt mord.
I går ransagede de Michael Jacksons privatlæge Conrad Murrays klinik i jagten efter beviser for uagtsomt manddrab på afdøde Michael Jackson.
Conrad Murray var sammen med Michael Jackson, da han døde. Men privatlægens skyld i MJ´s død undrer Murrays advokat.
"På baggrund af dr. Murrays minut til minut og punkt til punkt-beskrivelse af Michael Jacksons sidste dage, burde han ikke være et mål for anklager om kriminalitet," sagde Conrad Murrays advokat, Ed Chernoff, tirsdag ifølge CNN.
Det var narkopolitiet og politifolk fra Los Angeles, der foretog ransagningen, og som gav dem mulighed for at lede efter og beslaglægge dokumenter på klinikken.
Politiet tog en kopi af en harddisk i en pc'er og 21 andre dokumenter med sig.
Der kan gå en uge inden den endelige obduktion af Michael Jackson offentliggøres.
Dermed er det sidste kapitel i Michael Jacksons tragiske død endnu ikke skrevet.