Da hun var lille, gjorde hendes far alt for at dække hende til fra top til tå.
Men nu er Paris Jackson blevet en voksen kvinde, der bestemt ikke har et problem med at smide kludene og vise sin nøgne krop frem.
Seneste eksempel har hun netop smidt på sin instagram-profil. Her sidder hun ganske nøgen – med hænderne strakt mod himlen.
– Bader i kærlighed, renhed og søsterskab, lyder teksten til billedet, som du kan se nederst i artiklen.
Sammen med en række andre kvinder deltog 23-årige Jackson i en ceremoni, der tilsyneladende skulle hylde fuldmånen med en række ritualer. Det viser andre billeder på hendes sociale medier.
Når ikke Jackson deltager i mere eller mindre bizarre ritualer, forsøger hun at gå sin berømte far, Michael Jackson, i bedene som musiker. For godt et år siden udgav hun sin første single, ”Let Down”. Hun har også haft et par småroller på film og TV, mens hun primært ernærer sig som model.