Det er storebroderen, Jermaine Jackson, der ifølge B.T. fortalte om gruppens genforening til en australsk kanal.
"Det har været længe undervejs med genforeningen af Jackson-familien. Det er bare timingen, der har været besværlig. Så det, vi har gjort, er, at vi har arbejdet på musikken og logistikken indtil videre," siger Jermaine Jackson.
Både Janet og Michael Jackson har sagt ja og er taget i studiet for at gøre klar til turné. Det er Janet, der skal åbne showet, hvorefter Michael, Randy og de andre brødre tager over.
Noget kunne tyde på, at genforeningen har noget at gøre med den velkendte finansielle krise, familien sidder i lige nu, men intet er dog sikkert.
-Newspaq