En hidtil hemmelig roman om en rockstjernes kvaler med penge og berømmelse på højdepunktet af sin karriere, ser måske snart dagens lys. Som forfatter står den nu afdøde popkonge Michael Jackson.
Ingen ved hvornår han satte sig til tasterne, men sikkert er det, at flere store forlag i New Yorker netop nu konstant overbyder hinanden for at få retten til at udgive popkongens første og nok også eneste litterære værk.
Ifølge essence.com er romanens plot en afspejling af Jacksons egne oplevelser som superstjerne og hans selvvalgte afskærmning fra verden.
Men selv om bogen ligger voldsomt tæt op ad popstjernens eget liv i og uden for rampelyset, skulle den være fiktiv. Kilder tæt på Jackson hævder i hvert fald, at den afdøde sanger udtænkte plot og karakterer og derefter fik hjælp til at lave historien og illustrationer af en hemmelig hjælper.