Michael Jacksons musikvideo fra 1982 skilte sig ud fra andre videoer med sin underlige zombiedans. Den skulle dog blive et stort hit hos publikum og blev vist i døgndrift på MTV.
Denne succes havde Michael Jackson sammen med produceres James L. Nederlander tænkt sig at fortsætte ved at lave et teaterstykke ud af musikvideoen, men det har han ifølge musikvideoens medforfatter John Landis ikke rettighederne til.
Så onsdag sagsøgte Landis popkongen med den begrundelse, at Landis ejer 50 pct. af den 14 minutter lange musikvideo. Ydermere hævder han, at Jackson har fået omkring 2,4 mio. kr. for de rettigheder, som tilhører Landis.