Han var en banebrydende sanger, der tog popmusikken og førte den ind i en ny tidsalder.
Men gennem hele sit liv var Michael Jackson også leveringsdygtig i nogle af de mest ekstravagante og iøjnefaldende musikvideoer, som verden til dato har set.
Nu bliver alle hans mesterværker samlet på én udgivelse, der har fået titlen 'Michael Jackson's Vision'.
Her finder man for første gang alle hans 39 musikvideoer fra 'Don't Stop 'til You Get Enough', der udkom i 1979, til 'This Is It' fra 2009.
'The King of Pop' døde 25. juni sidste år i sit hjem i Los Angeles efter et hjertestop. Popstjernen var ved at planlægge sin afslutningsturne 'This Is It', men han fik aldrig vist verden sit store talent for sidste gang. Nu får du muligheden for at genoplive hans musik.
'Michael Jackson's Vision' udsendes 22. november.