Michael Jackson fik de bedste gener til sin datter og to sønner. En kilde tæt på familien afslører nu, at Jackson var sygeligt besat af, at børnene skulle være perfekte, skriver News of the World.
Michael Jackson fik sæd og æg fra flere donorer og valgte derefter de bedste ud med hjælp fra fertilitetslæger og hudlægen Arnold Klein.
"Han insisterede på, at børnene skulle komme fra intelligente, respekterede og sunde gener," siger kilden.
Michael Jackson ville skabe de ideelle arvinger og valgte derfor sine egne gener fra. Han var bange for at videregive sygdommen vitiligo, der ændrede hans hud fra mørk til hvid, og han frygtede, at hans misbrug af smertestillende medicin ville påvirke sædkvaliteten.
Adrian McManus var stjernens personlige hushjælp i 1990-1994, og hun bekræfter, at han få år før Prince Michael blev født, havde en stor interesse for børns udseende og gener.
"Han var besat af, hvordan børn så ud, når de kom på besøg, og han gik meget op i, hvordan de fremstod. Han fortalte mig, at han ville have en familie på 12, men jeg har aldrig set ham som et seksuelt menneske," siger hun.
Hudlægen Arnold Klein er én af mange, som menes at være faderen til de to ældste børn, mens forældrene til 'Blanket' endnu holdes hemmelige.