Det sidste indersidespark fra Michael Hansens fod er sendt afsted. Efter 20 år har han valgt at stoppe sin aktive fodboldkarreiere, der begyndte i marts 2001, da han debuterede for Silkeborg.
- Tiden som fodboldspiller har været helt fantastisk, og her har SIF jo
været en stor del af mit fodboldliv med 215 kampe for klubben, DM-titel
i 1994, store oplevelser i Europa Cuppen og så videre. SIF vil altid
være klubben i mit hjerte, og jeg ønsker hele truppen og alle
kammeraterne held og lykke i foråret - jeg er sikker på, at de klarer
skærene, siger Michael Hansen, der i indeværende sæson spillede 17 ud
af 18 kampe og scoret fire mål.
I alt har han spillet 215 kampe og scoret 39 mål for Silkeborg.
Udover sammenlagt syv år for Silkeborg har han spillet for OB, hollandske Brada, Esbjerg og FC Midtjylland.
Michael Hansen forlader dog ikke fodbolden og Silkeborg helt. Han fortsætter som instruktør på Silkeborg Fodbold College, hvor han skal være med til at spidse evnerne hos kommende Silkeborg-spiller. Og derudover fortsætter han i det ejendomsmæglerjob, som han har passet ved siden af karrieren.
Han kom aldrig på A-landsholdet, men det blev dog til tre kampe for ligalandsholdet og 18 kampe på U21- og U19-landsholdene.