Når man venter på at blive behandlet med kemoterapi og strålebehandling, tager man sit liv op til eftertanke. Det erfarer den kræftsyge Michael Douglas.
Filmstjernen er dog tilfreds med det, han har opnået. Og han regner stadig med at tage ud for at promovere sin nye film Wall Street 2. Det skriver Newsoftheworld.co.uk.
"Måske skulle jeg have slappet lidt mere af og moret mig lidt mere," siger den Oscar-vindende skuespiller, der er gift med den 25 år yngre skønhed Catherine Zeta-Jones.
Ifølge ham selv skyldes det høje tempo, at han ikke ville skuffe sin far, Hollywood-ikonet Kirk Douglas.
"Jeg følte, at jeg havde meget at bevise overfor min far. Så jeg måtte have succes," siger han til Newsoftheworld.co.uk.
Michael Douglas skal gennemgå otte ugers behandling mod kræft i halsen.