Michael Buble er glad for at være berømt og kan godt lide at blive genkendt på gaden. Haven't Met You Yet-sangeren blev da heller ikke overrasket, da en 22-årig pige besvimede efter at have udvekslet et par få ord med sit idol.
Buble var dog hurtig til at gribe pigen i sine arme.
"Jeg havde netop færdiggjort en koncert og var udenfor for at ryge en cigaret og få en drink. En pige på cirka 22 år begynder at tale til mig. Jeg kunne fornemme, at hun var nervøs. Efter et par høflige bemærkninger besvimede hun, og jeg greb hende," siger Buble ifølge femalefirst.co.uk.
Sangeren kan dog godt huske en lignende episode, hvor en anden pige også besvimede. Han er dog efterhånden vant til alt, hvad berømmelsen bringer med sig.