"Lige før ferien blev det opdaget, at jeg havde en hjernesvulst, som krævede operation med det samme. Takket være mit utrolige medicinske team var operationen en succes", skrev superstjernen Michael Bolton, nu 71 år, for omtrent et år siden på Facebook.
I forgårs postede han så et sødt opslag på sine sociale medier, hvor han sidder med nissehue i sin julepyntede stue sammen med sine tre døtre Isa, Holly og Taryn og den nye kæreste Heather.
"Sender alle de varmeste juleønsker med fred, kærlighed og glæde. Må det nye år give alle godt helbred, glæde og masser af øjeblikke at fejre", skriver han bl.a. på sit opslag.
Grammy-vinderen udgav sit første album for snart 50 år siden, men trods stor hjernesvulst-operation og genoptræning, så er han klar til at fortsætte karrieren. For han skriver, at selv om der ikke er planer om nogen tour (han aflyste den seneste, da han fik konstateret svulsten), så vil han bruge de kommende måneder på både at komme sig, men også at komponere nye sange.
Ydermere takker han sine læger og den medicinske stab omkring ham for sin overlevelse og hurtige bedring.