I fredags kom to tvillingepiger til verden på Hvidovre Hospital ved planlagt kejsersnit. Den nybagte mor er skuespillerinden Mia Lyhne.
Komikeren har længe drømt om at få børn og valgte at tage sagen i egen hånd, da det var ved at være sidste øjeblik.
Mia Lyhne har under hele graviditeten været meget hemmelighedsfuld omkring, hvem den heldige far er, men nu taler hun ud.
Ifølge Se og Hør har den danske 'Klovn'-stjerne udtalt, at familieforøgelsen er resultatet af insemination med en privat donor.
"Peter (Mia Lyhnes eks-kæreste, red.) og jeg kunne ikke blive enige om at få børn. Og da det var sidste chance for mig, valgte jeg at få en donor, siger Lyhne til ugebladet.
Skuespillerinden har fremover hænderne fulde, da hun som alenemor selv skal tage sig af sine to nye guldklumper.