Hun havde masser af succes som Frank Hvams kone gennem 15 sæsoner af ”Klovn”. Men det er ikke ensbetydende med, at det vælter ind med jobtilbud hos Mia Lyhne. Faktisk er telefonen helt tavs.
Det fortæller den 51-årige skuespiller til Billed-Bladet.
- Der må da godt snart komme noget spændende. Det er lidt kedeligt bare at være derhjemme, siger hun til ugebladet.
Hun har senest kunnet opleves i julekalenderen ”Julehjertes hemmelighed”.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den ufrivillige arbejdsløshed giver hende således masser af tid til at være sammen med sine 12-årige tvillinger, Asta og Andrea.