32-årige Anne Gadegaard sang sig for altid ind i danskernes bevidsthed med "Arabiens drøm".
Sangerinden er dog for længst blevet voksen og skal nu være mor for anden gang.
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram.
- Filippa skal være storesøster til april, skriver Anne Gadegaard kortfattet til en serie på tre billeder/videoer.
Her kan man blandt andet se en scanningsvideo af den lille ny.
Tjek selv lige herunder.
Opslaget har allerede modtaget et hav af lykønskninger fra blandt andre en lang række kendis-kolleger som Anna David, Sus Wilkins, Pernille Rosendahl, Bolette Birch, Julie Kriegler og Ulrikke Toft Simonsen.
Anne Gadegaard og kæresten Christian har i forvejen datteren Filippa fra 2019.
Familien flyttede i januar i år til Grønland, hvor han har fået job.
Anne Gadegaard blev landskendt, da hun i 2003 vandt børnenes MGP på DR med "Arabiens Drøm".