Det franske regeringsparti UMP har været i modvind i musikbranchen, efter partiet uden at spørge har brugt et tekststykke fra bandet MGMT's populære sang 'Kids'.
Det fik MGMT til at sagsøge UMP-partiet med præsident Nicolas Sarkozy i spidsen for uden at få lov at bruge sætningen:
"No time to think of consequences/Take only what you need from it."
Nu har MGMT imidlertid indgået et forlig med partiet og lover oven i købet, at pengene fra forliget skal doneres til en forening, der varetager musikeres rettigheder. Det skriver Reuters.
MGMT fik ifølge forlydender 30.000 euro ud af forliget.