Forestil dig, hvor stor, rund og udspilet en højgravid kvindemave er. Forestil dig så, at maven indeholder ni gange så mange babyer som normalt.
Det scenarie er virkeligheden for en mexicansk kvinde, der er gravid i ottende måned med ikke mindre end ni babyer - seks piger og tre drenge.
Ifølge TMZ er den kommende mors navn Karla Vanessa Perez. Nillingerne er resultat af fertilitetsbehandling. Dermed er hun gået i fodsporene på den amerikanske ottelingemor Nadya Suleman, der i medierne er kendt som Octomom.
Suleman skabte ophedet debat om fertilitetsbhandling, da hun i januar 2009 fødte sit store kuld børn - ikke mindst da det efterfølgende kom frem, at hun i forvejen var alenemor til seks og arbejdsløs.
Det er yderst sjældent, at en kvinde føder så mange børn i samme graviditet. Kun én amerikansk kvinde har tidligere født ottelinger, der alle overlevede.
Men nu er den mexicanske nillinge-mor altså klar til at slå Octomom af pinden.
Indtil videre ved medierne dog ikke meget om hende, udover at hun skal have fundet otte gode børnenavne til det kommende kuld skrigeballoner.
Kilde: TMZ.