Kommissoriet for granskningskommissionen, der skal kulegrave regeringens håndtering af minksagen, er nu på plads.
Det står fast efter et møde i underudvalget om undersøgelse af sagen om mink i Udvalget for Forretningsordenen mandag.
Fokus vil være på den politiske håndtering, som tager udgangspunkt i et pressemøde 4. november.
Her meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skal aflives. Det handlede om folkesundheden, fordi der var fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.
Få dage efter kom det frem, at lovgrundlaget manglede til den beslutning. Statsministerens rolle og enkelte ministeriers rolle vil være i fokus.
Rigspolitiets og Forsvarets ageren samt sagen om de nedgravede mink, der har forurenet grundvandet, er ikke en del af kommissoriet.
Ifølge Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, er det vigtigt at finde ud af, om statsministeren med vilje har brudt loven eller ej. Mette Frederiksen har gentagne gange afvist, at hun kendte til den manglende lovhjemmel i forbindelse med pressemødet 4. november.
- Sagen om mink er en skandale for de mennesker, det handler om, men det er mest af alt en skandale for folkestyret, fordi vi har en regering, der har meldt en beslutning, der ikke var hjemme til, siger Lauritzen.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, siger, at det er fint, at sagen undersøges nærmere.
- Der er blevet begået nogle fejl i dette forløb. Især over for minkavlerne, siger Bruus, der tilføjer, at han undrer sig over, at Rigspolitiets rolle og brugen af de såkaldte actioncards til samtaler med minkavlere ikke er med.
Kommissoriet er kommet på plads samme dag, som et flertal i Folketinget - bestående af partierne i rød blok - vedtager minkloven, der med over halvanden måneds forsinkelse netop forbyder hold af mink frem til 31. december 2021.
En granskningskommission er en ny type undersøgelse. Alle Folketingets partier blev enige om sådan en tidligere på måneden. Der er ikke tale om en klassisk undersøgelseskommission, som man kender det fra andre meget omtalte sager.
Men den nye undersøgelsesform er mere vidtgående end for eksempel en advokatundersøgelse med udelukkende skriftlige svar, hvilket regeringens støttepartier Enhedslisten og SF i første omgang talte varmt for.
De borgerlige partier havde krævet en undersøgelseskommission, hvor en dommer sidder for bordenden, og hvor ministre og embedsfolk kan indkaldes som vidner. Det lader sig også gøre i granskningskommissionen.
I både rød og blå blok er der enighed om, at granskningskommissionen mest af alt minder om en undersøgelseskommission.
Den store forskel bliver, at kommissoriet for granskningskommissionen forankres i Folketinget, og at arbejdet skal være afsluttet inden for 12 måneder.
Det er altså ikke som normalt i en undersøgelseskommission forankret i Justitsministeriet, hvor en kommissions arbejde i nogle tilfælde kan vare i flere år.
Granskningskommissionen påbegynder sit arbejde i april 2021 og skal altså aflevere sin konklusion senest et år efter.
Sagen har allerede ført til, at Mogens Jensen (S) er gået af som fødevareminister.
/ritzau/