Efter maratonlange forhandlinger lykkedes det onsdag det danske EU-formandskab at lande en aftale om et nyt 2040-klimamål for EU.
Det glæder den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). I en skriftlig kommentar siger hun om EU-landenes aftale:
- Jeg er glad for, at EU-landene nu er blevet enige om et klimamål for 2040 og EU's bidrag til Parisaftalen.
- Det er et stærkt resultat for det danske EU-formandskab i en tid, hvor flere bakker på klimadagsordenen. Det er vigtigt både for klimaet og vores virksomheder, siger Mette Frederiksen.
Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.
2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.
Dermed holder EU sig - i hvert fald på papiret - inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.
Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder end i deres egne lande.
Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.
Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.
Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.
Klimamålet på 90 procent er bare urealistisk - set med polske briller - siger han:
- Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.
Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.
Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.
Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.
For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind, erkender klima- og energiminister Lars Aagaard (M).
- Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.
Samtidig bliver EU's nye kvotesystem ETS2 - EU Emissions Trading System 2 - udskudt med et år.
Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.
Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.
/ritzau/