I dag er det et år siden det historiske pressemøde, hvor store dele af Danmark lukkede ned og danskernes hverdag ændrede sig markant.
I den anledning gæstede statsminister Mette Frederiksen (S) Radio4 Morgen, hvor hun kiggede tilbage på et travlt år, hvor der også er blevet begået fejl.
- Jeg ved ikke, om jeg kan stå og graduere fejl ind på en skala, men selvfølgelig er der blevet begået fejl undervejs, siger Mette Frederiksen til Radio4 Morgen.
I efteråret beordrede Regeringen alle mink i Danmark aflivet på grund af nye virusmutationer.
- Den fejl, der er alvorlig, er, at det viser sig, at der ikke er lovhjemmel til at træffe den beslutning, som vi er nødsaget til at træffe på baggrund af den risikovurdering, der lå med smitte på minkområdet. Og det er jo en fejl, siger hun til Radio4 Morgen.
Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) endte med at trække sig som minister på grund af sagen. Derudover har Folketinget besluttet, at sagen skal undersøges af en kommission.
- Jeg kommer ikke til at gå ind i hele forløbet om mink, siger Mette Frederiksen og henviser til kommissionen.
Granskningskommissionen begynder sit arbejde næste måned og skal aflevere sin konklusion senest et år efter.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.