Sveriges optagelse i Nato vil styrke Danmarks og Nordens sikkerhed. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til Nato-topmødet i Vilnius i Litauen tirsdag.
- Det er fantastiske nyheder og den allerbedste måde at starte et Nato-topmøde på, som under alle omstændigheder vil være historisk, men som nu i sandhed er det.
- Det betyder meget for Sverige og Sveriges sikkerhed. Det betyder meget for Norden og Nordens sikkerhed. Det betyder rigtig meget for os som alliance, at vi nu får et 32. medlem, som er så stærkt, siger Mette Frederiksen.
Trods mandagens aftale med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, er Sverige dog formelt endnu ikke med i Nato.
Næste skridt bliver, at det tyrkiske og ungarske parlament formelt stemmer ja til ratificeringen af Sverige.
Først derefter kan Sverige aflevere tiltrædelsesdokumenterne og træde ind i alliancen.
Mette Frederiksen håber dog, at det vil ske inden for relativt kort tid.
- Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der tør love noget. Men der er enighed om, at det skal gå relativt hurtigt. Og det kan det også, hvis der er politisk vilje dertil, siger Mette Frederiksen.
Med Sveriges optagelse vil alle de nordiske lande omkring Østersøen være med i Nato. Det vil gøre det lettere at forsvare Baltikum og styrke hele alliancens sikkerhed, fastslog Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tidligere tirsdag.
Den vurdering deler den danske statsminister.
- Nu får vi et samlet Norden, hvad angår sikkerhed. De nordiske lande har fulgtes ad i rigtig mange sammenhænge, men vi har ikke kunnet gøre det fuldt ud på den sikkerhedspolitiske scene. Det kan vi nu, siger Mette Frederiksen.
Hun peger samtidig på, at Sverige har et stærk forsvar. Sverige har også en del af den forsvarsindustri, som både Nato og EU ønsker at udbygge.
- Sverige har nogle gode kapaciteter, og sammen med Finland vil det være en markant styrkelse. Det kommer også til at få betydning for os, fordi vi nu står samlet omkring Østersøen, siger Mette Frederiksen.
På topmødet ventes de 31 Nato-lande desuden at sætte streg under, at fokus nu er på forsvaret af eget territorium. Efter nogle år, hvor Nato-lande har haft operationer i blandt andet Afghanistan, er det nu truslerne fra Rusland og terror, man vil gøre alliancen klar til at imødegå.
Det skal blandt andet ske ved at vedtage nye forsvarsplaner og gøre det til et minimum, at Nato-landene bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
- Det bliver et ændret Nato, i forhold til hvad vi har været vant til i en årrække. Det bliver et Nato, der får flere muskler og et styrket beredskab. Ikke mindst på den østlige flanke, siger statsminister Mette Frederiksen.
/ritzau/