Straks efter offentliggørelsen af Hugo Helmigs alt for tidlige død, er det strømmet ind med sympati fra alle sider.
Andre kendte og sangerens kolleger sender tanker og søde hilsener til familien.
Men også fra højeste sted er der varme at hente.
Da hans far, Thomas Helmig, i et opslag på det sociale medie Instagram fortalte, hvordan den unge musiker døde sidste onsdag, reagerede fungerende statsminister straks med en kommentar.
Mette Frederiksen skrev.
- Kære Renee og Thomas. Det er så ubærligt. Mit hjerte græder, skrev Mette Frederiksen blandt andet og sendte de varmeste og kærligste tanker til familien.
Også kongehuset i skikkelse af kronprinsesse Mary blev selvfølgelig meget trist over nyheden.
Det fortæller B.T., som mødte Kronprinsessen til et arrangement med TrygFonden og Mary Fonden, hvor prinsessen talte om mistrivsel blandt unge mennesker.
Til avisen sagde kronprinsesse Mary.
- Det har jeg ikke hørt før nu. Det er jeg meget trist over at høre. Det er enormt trist, lød det fra Kronprinsessen, som ifølge mediet var tydeligt chokeret over meldingen om den unge musikers alt for tidlige bortgang.