Ansatte på døgninstitutioner, hospitaler og i hjemmeplejen er jævnligt udsat for både psykisk og fysisk vold. Derfor afsættes der nu et millionbeløb til forebyggelse af vold på arbejdspladsen.
"Det er langt over stregen og fuldstændig uacceptabelt, at sygeplejersker og andre sundhedsmedarbejdere udsættes for vold og trusler. Derfor indfører vi bl.a. en ny voldsforebyggelsespakke rettet mod hospitalsansatte. Vi skal sætte ind med forebyggende metoder og tilbud i de brancher, hvor vi kan se, at risikoen for vold og trusler er størst," siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.
Der afsættes i alt 14 mio. kroner i 2014 til initiativet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet