Unge skal med det samme opleve, at kriminelle handlinger har konsekvenser for både ofrene og samfundet.
Sådan lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen (S), som onsdag har fremlagt regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet sammen med socialminister Manu Sareen (R).
Udspillet lægger op til gennem 11 initiativer at styrke indsatsen med 270 millioner kroner over de kommende fire år.
Som del af indsatsen vil regeringen oprette såkaldte reaktionsråd i alle politikredse. Straks, der er begrundet mistanke om, at et barn eller en ung har begået kriminalitet første gang, skal rådet indkalde barnet eller den unge samt forældrene.
Målet er at stille dem til ansvar og komme med en indstilling til, hvordan sagen skal afgøres.
- De skal stilles til ansvar for deres handlinger og hurtigt mærke, at deres handlinger har en konsekvens, siger Mette Frederiksen.
Reaktionsrådene skal bestå af politifolk, de sociale myndigheder, og hvis den unge er over 15 år - Kriminalforsorgen. Men andre fagpersoner som eksempelvis skolelæreren eller gadeplansmedarbejderen kan også inddrages.
Der er dog ikke lagt op til lange fængselsstraffe til unge:
- Vi vil ikke sende børn i fængsel. Det kommer der ikke noget godt ud af, siger socialminister Manu Sareen (R).
Tværtimod skal reaktionsrådene sikre, at børn og unge får den rigtige hjælp, første gang de træder ved siden af, siger Manu Sareen.
- Vi styrker hermed den tidlige og forebyggende indsats og gør op med berøringsangsten.
- Jeg er overbevist om, at vi med de her værktøjer kan få flere børn og unge til at bruge krudt på uddannelse og job frem for at spilde vigtige år af deres liv på kriminalitet og fængsler, siger Manu Sareen.
Med udspillet ønsker regeringen også at udbrede brugen af et andet type råd - konfliktrådet, hvor ofre og gerningsmænd mødes.
Fremover skal konfliktråd kunne bruges som et alternativ til blandt andet betinget fængselsstraf over for gerningsmænd under 18 år i mindre sager om især indbrud, tyveri eller hærværk.
Også et barn skal fremover kunne konfronteres med den butiksejer, hvis butiksfacade barnet har overmalet med graffiti, så barnet forstår konsekvensen af sin handling.
Og butiksejeren får mulighed for at fortælle, hvordan det opleves at blive udsat for den slags adfærd.
Derudover lægger regeringen op til, at de 13-17-årige skal gøre skaden god igen gennem øget brug af ungepålæg.
Unge kan eksempelvis blive sat til at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk, for på den måde at betale tilbage til fællesskabet.
/ritzau/