Efter nogle år, hvor den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har trukket overskrifter verden over, oplever statsminister Mette Frederiksen (S), at færre unge mod slutningen af 2019 strejker for klimaet.
I december stillede otte af Folketingets ti partier sig bag klimaloven. Og mange unge kan nu se, at løsningen af klimaspørgsmålet ligger hos politikerne på Christiansborg. Ikke hos demonstranterne, mener Mette Frederiksen.
Det store spørgsmål er nu, om – og hvordan – politikerne kan indfri klimalovens mål om, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent. Det skal aftales i klimahandlingsplanen til foråret.
Især Alternativet har peget på det individuelle ansvar for at spise mindre kød, rejse mindre med fly og i det hele taget forbruge mindre. Også De Radikale har forgæves forsøgt at gøre flyafgifter til del af efterårets finanslov.
Mette Frederiksen mener dog ikke, at klimakrisen skal eller kan løses gennem regulering af den enkelte danskers forbrug og vaner.
Den kan kun løses gennem forskning, ny teknologi og tilpasning af afgørende sektorer som transport, bygge- og anlæg og energitung industri, siger hun i et interview forud for sin nytårstale den 1. januar.
- Jeg mener altid, at vi selv har et ansvar. Jeg vil bare gerne sige, at man løser ikke klimakrisen uden de store strukturelle forandringer. En af grundene til, at vi står stærkt i Danmark, er på grund af vores vedvarende energi.
- Tænk, hvis det var os hver især, der skulle sørge for at have gode varmekilder eller grøn el i hvert vores hjem. Det ville vi ikke have en kinamands chance for, siger Mette Frederiksen.
Står det til statsministeren, så skal der lidt firkantet sagt mindre fokus på moraliseren og mere fokus på de store strukturelle ændringer, der er vejen til at løse klimaproblemerne. Også selv om løsningerne kan føles lidt fjerne fra hverdagen:
- Jeg siger ikke, at vi hver især ikke kan overveje at rejse mindre. Det synes jeg, at vi skal tage fuldstændigt fordomsfrit. Men jeg vil også gerne have, at vores unge rejser ud i verden og kommer hjem klogere på mennesker. Når vi taler flytransport, er løsningen at lave et brændstof, som ikke har CO2-udledning. Det kræver forskning, siger Mette Frederiksen.
Også når det gælder danskernes forbrug af CO2-krævende fødevarer, peger Mette Frederiksen på teknologi som den vigtigste løsning:
- Det kan godt være, at man kan spise mindre, men man kan ikke lade være med at spise. Derfor kan vi ikke løse klimakrisen ved at tale om forbruget af fødevarer. Der bliver vi nødt til at forske i nyt foder og i nye staldsystemer med mindre CO2-udledning, siger Mette Frederiksen.
På det internationale borgmestermøde C40 i København i oktober fastslog Mette Frederiksen, at hun er socialdemokrat, før hun er grøn.
Udtalelsen blev siden fulgt op med et interview i Avisen Danmark, hvor Mette Frederiksen lagde vægt på, at klimaomstillingen ikke må øge uligheden eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Den må heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i Danmark.
Statsministerens udmeldinger har fået kritik af De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, for at sælge en "farlig illusion" om, at klimakrisen kan løses, uden at nogen må undvære noget.
Du har sagt, at du er socialdemokrat, før du er grøn. Er du selv helhjertet med i løsningen af klimaudfordringen?
- Jeg er helhjertet med. Men jeg er optaget af, at vi kommer til at gøre det på den rigtige måde. For det vil være både forkert, ærgerligt og unødvendigt, at vi kaster en masse kræfter efter at løse klimakrisen for så at skabe andre problemer, som at uligheden stiger.
- Så løser man jo ikke den politiske opgave. For den politiske opgave er aldrig at løse én opgave. Den er at sikre, at hele samfundet kommer styrket ud af den regeringsperiode, vi har ansvaret for.
Der virker til at være skillevej i dansk politik i forhold til, at nogle partier mener, man skal gå afgiftsvejen og regulere adfærd, og så er der en række partier, der mener, det er forskning og erhvervslivet, der skal løse klimaudfordringen. Mange af de partier er i den blå side af Folketinget. Hvordan vil du placere dig selv i det?
- Vi lavede en aftale om at øge midlerne til grøn forskning med et enigt folketing. Vi lavede en klimalov med nogle meget krasse reduktionsmål med otte ud af Folketingets ti partier. Så jeg synes, at vi sammen er på vej ind i forhandlingerne om en klimahandlingsplan. Og jeg tror, at der kommer til at være meget mere konsensus om det her, end der har været tidligere.
Kommer det til at koste noget for danskerne. Kan man mærke det som privatperson eller virksomhed?
- Jeg tror, vi kommer til at kunne mærke det alle sammen.
I form af mindre forbrug og færre flyrejser?
- Jeg tror, de fleste kan mærke, at der sammenholdt med for fem eller ti år siden er nogle ting, de tænker mere over. Det er godt. Vi kommer til at lave en klimahandlingsplan, som vil betyde nogle forandringer. Det er for tidligt endnu at sige præcist hvor, men selvfølgelig kommer klimakrisen til at kræve noget af os alle sammen.
Morten Østergaard kritiserer dig for ikke at være ærlig. Han mener, at du bør sige mere klart, at det bliver en stor omvæltning af samfundet, som betyder, at vi skal leve på en anden måde. Hvad siger du til den kritik?
- Det er en stor omvæltning, og det vil kræve noget af os alle sammen. Jeg synes ikke, at jeg har sagt andet, end at det kommer til at kræve noget af os alle.
Du synes ikke, at du har lagt for mange bindinger på dig selv ved at sige, at det ikke må øge uligheden, koste arbejdspladser eller gøre det sværere at bo på landet? At du kommer til at lægge så mange begrænsninger, at det bliver svært at indfri den høje ambition om 70 procents reduktion i drivhusgasserne?
- Nej. Men det er klart, at jeg sætter barren højt for os alle sammen med det. Vi har jo mange opgaver sammen som politikere. Det at sikre høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, god konkurrenceevne er en af vores topprioriteter. Det kan vi ikke gå på kompromis med.
- Hvis man bruger Danmark som et eksempel i de her år, så har vi jo faktisk allerede vist, at det ikke er hinandens modsætninger. Det er hinandens forudsætninger. Ganske mange mennesker - ufaglærte, faglærte og akademikere - går i dag på arbejde på grund af den grønne omstilling, ikke på trods af den, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/