Ritzau
Opdateret kl. 18:57
Inden tirsdag klokken 18 skal I melde tilbage, om I kan acceptere den økonomiske ramme for de kommende års mediepolitik.
Den besked fik forhandlerne fra partierne i rød blok mandag af kulturminister Mette Bock (LA).
Men tirsdag aften, efter at tidsfristen er udløbet, har kulturministeren ingen kommentarer til de svar, der er indløbet.
Det oplyser Kulturministeriets pressefunktion.
Enhedslisten, Radikale og Alternativet har i en fælles udtalelse afvist at acceptere ministerens ramme. S og SF har undladt at give et klart svar inden ministerens tidsfrist.
- Vi har ikke tænkt os at acceptere sådan en form for revolverpolitik, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr tirsdag eftermiddag.
- Så må regeringen smide os ud, hvis det er det, de vil, lød det fra SF-formanden.
Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, oplyste ligeledes tirsdag eftermiddag, at partiet fører parallelle forhandlinger med finansminister Kristian Jensen (V).
- For os er det vigtigere at undersøge mulighederne for et bredt medieforlig til bunds, end det er at overholde en rigid deadline, sagde Mogens Jensen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.