Midt i myldretiden tirsdag morgen blev et metrotog i Moskva koblet af skinnerne, og mindst 20 personer har mistet livet, mens der ifølge russiske myndigheder skulle være yderligere 150 tilskadekomne.
'Jeg var i en af togvognene. Der kom et voldsomt sammenstød, hvilket fik mig til at miste balancen. Lyset gik ud, og alle væltede. Jeg så kun, hvad der skete i min vogn. Jeg var i den forreste vogn. Jeg tror kun, at toget var halvt fyldt,' siger et øjenvidne.
Flere vogne gled af skinnerne i metrotunnelen, da et strømstød udløste en alarm, som fik toget til at stoppe abrupt i høj fart. Det siger russiske myndigheder i en pressemeddelelse.
Den russiske premierminister, Dmitry Medvedev, har udtrykt sin sorg over ulykken.
'Jeg vil gerne kondolere overfor de efterladte på vegne af hele regeringen. Det er utvivlsomt nødvendigt at yde Moskva bistand ved den voldsomme ulykke,' siger Dmitry Medvedev, premierminister, Rusland.
Omkring 200 mennesker er blevet evakueret fra toget, som var stoppet mellem to stationer i det vestlige Moskva.
Redningsarbejdere har indtil videre fået syv omkomne ud af tunnelen og arbejder på at nå frem til yderligere 12, som skulle ligge i to ødelagte togvogne.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa