Den københavnske metrocityring er på vej mod et kæmpe underskud allerede inden projektet er sat på skinnerne.
Transportministerens beregninger er baseret på gamle tal, hvor passagertallet er blevet overvurderet med 50 procent, skriver Ingeniøren.
Det betyder, at der kommer til at mangle 1,8 milliarder kroner, og at de partier, der støtter op om projektet, har gjort det på et forkert grundlag.
»Vi har ramt skævt, fordi modellen har anvendt et gammelt datagrundlag og forudsætninger, der har vist sig for optimistiske,« siger projektleder i Center for Trafik og Transport Goran Vuk på DTU til Ingeniøren.