Dette er en klumme og udelukkende udtryk for skribentens holdning.
Avisen.dk beklager ligeledes, at klummen tidligere indeholdt udokumenterede påstande, som nu er fjernet. Mvh. redaktionen.
Det er næsten med åndeløs spænding, at vi er mange, der ser frem til resultatet af den sag, som Jes Dorph-Petersen og hans advokat Julie Stage har rejst mod advokat Yvonne Frederiksen, der på TV 2’s subjektive mandat gennemførte en stærkt kritisabel krænkelsesproces hos TV 2.
Nu handler sagen så om advokaten, der allerede er blevet straffet for en særdeles uprofessionel og amatøragtig proces med en bøde på kr. 20.000 for overtrædelse af god advokatskik. Så at hun har fejlet, ved vi jo allerede. Derfor er det naturligvis vigtigt at se, hvordan det etablerede retssystem vil behandle sagen? Afhængig af resultatet bliver det interessant at se, om den også vil ramme opdragsgiveren TV2? Det burde den i aller højeste grad, fordi TV2’s ledelse lod sig kyse af en oppisket intern stemning med flere snese hysteriske kvindelige medarbejderes krav om handling mod det onde og krænkende patriarkat, hvorfor ledelsen lod sig presse til at gennemføre denne håbløse proces.
En perlerække af interessante vidner
Især skal det blive interessant at høre, hvad de mange prominente vidner, som er indkaldt i sagen, har at sige? En perlerække af centrale profiler, hvor vi allerede har hørt lidt fra korrespondenten Rasmus Tantholdt, der bestemt ikke lægger fingre imellem. Men det skal også blive interessant at høre, hvad Morten Stig Kristensen og hans kone Anne Engsig Stig Kristensen, der er adm. direktør i TV 2 har at sige.
Underskriftindsamling til støtte for Therese Philipsen
En hob af tidligere medstuderende har lavet en underskriftindsamling til støtte for hovedofferet i hele miseren Therese Philipsen, selvom hun angiveligt nåede at have erotisk interaktion med flere chefer eller kendte Tv-værter indenfor de første 6 måneder af hendes ansættelse på TV 2. Men fordi hun er kvinde og dermed et kronisk offer, så må man ikke sige det højt, det er nemlig ikke en del af Metoo kommissoriet.
Kritisk fra dag 1 og jeg fik ret
Jeg har fra dag 1 været meget kritisk overfor #Metoo fænomenet, og mine antagelser har vist sig at være rigtige. Metoo er blevet promiskuøsitetens, indladenheden, flirteriet og den udfarende og manipulerende erotiske adfærds syndsforladelse. Nu kan man få genoprejsning for sin helt uansvarlige og løsslupne adfærd i ungdommen og de mange firmafester, hvor alle de fremtrædende kompetencer og emotionelle færdigheder er blevet anvendt for at komme tæt på magten og betydningen. Og alle mislykkede forsøg og afvisninger bliver nu i det nærmest religiøse og uansvarlige Metoo-univers konverteret til overgreb, krænkelser, ydmygelser, magtmisbrug, undertrykkelse i en kollektiv feministisk offerliggørelse.
Den såkaldte dokumentar ”Sexisme bag skærmen”, der i langt højere grad var et meget énsidigt partsindlæg, der også fortjent var med til at køre produktionsselskabet Impact Tv i sænk, var en perlerække af kvindelige syndsforladelse. Flere af de medvirkende kvinder har angiveligt indenfor de senere år selv misbrugt deres kendte position til at forføre unge mandlige praktikanter. Men den vej rundt er der tale om koncensualitet, og hvor den forførende indladende og erotisk udfarende sensualitet, ikke alene er i orden, men sej.
Det var nærmest patetisk og tåkrummende at høre de medvirkendes tårevædede udlægninger af de forfærdelige hændelser den gang for 15 – 20 år siden, når man inden udsendelsen havde erfaret, at den nuværende adm. direktør selv havde scoret sin mand i nøjagtig den samme konstellation, som Jens Gaardbo blev fyret på baggrund af. Og at hun for nogle år siden havde ladet omdele kondomer til alle medarbejdere på et internt seminar med ordene ”Alt det vi deler”.
Spredte sig som en medieskabt steppebrand
Metoo misfosteret spredte sig som en steppebrand i samfundet og ramte den politiske arena, hvor flere mandlige politikere fik en brat afslutning på deres politiske karriere og ikke mindst i erhvervslivet, hvor de mange kvindelige HR-chefer pludselig fik det helt afgørende instrument til at tage magten i mange virksomheder, og den magt sidder de stadig på.
Metoo flyttede nemlig en meget vigtig grænse for konsekvenserne af syndsforladelsen. En promiskuiøs adfærd og opførsel for at trænge sig tæt på magten og betydningen havde nemlig ingen udløbsdato, og hvad værre var, meget alvorlige konsekvenser for den mandlige leder, der blev peget på. Når kuglen ramte, så var karrieren slut og privatlivet havde stor risiko for at blive ødelagt.
Metoo fortællingen behøver ikke at være sand
Og nu kommer det værste! Historien og beskyldningen behøver slet ikke at være sand. Det sørgede Sofie Linde nemlig for, da hun fortalte den uverificerede historie fra hendes tidlige ansættelse i DR, hvor hun også havde glemt hvor gammel hun var, da det skete. Ingen har kunnet få at vide, hvem den store Tv-kanon var? Så i princippet er alle, der kunne gå under den betegnelse i DR den gang stadig under mistanke. Som tidligere politimand lider jeg af den retfærdighedssans, at jeg må vide hvem gerningsmanden til en forbrydelse er, hvis jeg skal tage en anmeldelse alvorligt. Historien melder heller ikke noget om, hvorvidt Sofie Linde imødekom kravet fra Tv-kanonen, hvor det evt. foregik og ikke mindst om det har haft karrieremæssige konsekvenser for hende, hvilket jeg ikke umiddelbart kan se nogen tegn på?!
Hvem skrev egentlig Sofie Lindes tale?
Så tilbage er spørgsmålene, hvem skrev egentlig den tale – TV 2’s interne manuskriptafdeling? Hvorfor blev den holdt til det Zulu Award show? Hvad sagde produceren i øresneglen, da den skulle på? Og hvad skulle den historie til for? Det har vi ikke fået svar på. Men vi ved, at fanden tog ved hele den feministiske medieverden, der nu så en mulighed for at få sparket værtsstolen væk under de dygtige og populære mandlige værter på TV 2. Flere andre mandlige ledende medarbejdere røg også med i faldet, og de er med nogle enkelte undtagelser blevet erstattet af kvinder. Så måske var det kommissoriet, som den interne husadvokat advokat Yvonne Frederiksen blev forelagt?
Bedømmer fortiden med nutidens briller
Man brugte Metoo til at problematisere en tid hvor TV 2 var under opstart, som altid præges af en euforisk entreprenørånd, hvor det gjaldt om at bekæmpe det store statsmonopol DR, hvor mange medarbejderen pendlede mellem København, hvor mange af dem boede fast, og Odense hvor de var indlogeret i lejligheder og på værelser med en fritid, der skulle udfyldes med noget, inden de kunne tage tilbage til deres faste bopæl.
Det var en situation, som kun kunne føre til den kultur, som så malerisk er beskrevet fra den gang. Intet er blevet overtrådt andet end en nutidig kollektiv moral og etik om gensidig kønslig omgang. Intet var skrevet ned i en personalehåndbog eller på anden måde reguleret. Hvorfor? Jo, fordi alle formentlig var med i det, lige fra toppen af ledelsen til yngste medarbejder. Det var kulturen og den spillede alle med i for at kunne være den del af fællesskabet.
Foregik også i andre brancher
Det kan vi sagtens anfægte med vores nypuritanske briller i dag, men den gang var det helt normalt på TV 2, og det har det i øvrigt været i rigtig mange brancher gennem årtier. Spørg bare ansatte i It-branchen, da den tog afsted i begyndelsen af 90’erne. Her kan der fortælles historier, der gør fortællingen om Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen til godnatlæsning for små børn.
At få betydning
Til alle tider har det været sådan, at kvinder har søgt patriarker, alfahanner, magtfulde og indflydelsesrige mænd, rigmænd, musikstjerne og sportsstjerner. Hvorfor? Jo, hvis man kunne komme ind i inderkredsen af denne magtelite, så fik man selv betydning og social status. Det har kvinder helt bevidst benyttet sig af gennem århundreder. Og kunne man formere sig med én fra dette guddommelige univers, så var lykken gjort.
Og ja, mange af disse mænd har taget for sig af den erotiske buffet, som tilbød sig. Om den har stået udenfor chefens dør, popstjernens hoteldør, sportsstjernens omklædningsrum eller politikerens og rigmandens kontorer, så er mænd, mænd, og de hormonelle erotiske reaktioner har blot været en bekræftelse på deres udødelige guddommelighed.
Retfærdiggør det deres handlinger? Nej, det gør det naturligvis ikke. De ikke alene bør, men skal tænke sig rigtig godt om. Men det fritager heller ikke myndige kvinder for at tage ansvar for deres egne handlinger og hensigter. At kunne kaste forsmåethed, bristede illusioner, afvisninger og bondeanger ind under Metoo’s syndsforladelse er hverken rimeligt eller retfærdigt, hverken overfor dem selv eller andre.
En gang offerstatus altid offer
Hvad disse kvinder ikke tænker på, så rammer denne offergørelse dem som en boomerang. Når de har gjort sig selv til ofre, er det svært at komme ud af denne mentale tilstand efterfølgende og de vil bøvle med den resten af livet.
Lad os håbe at vores etablerede retssystem, vil underkende denne udenretslige folkedomstol, hvor løgnen har fået en meget usund plads i samfundet og som har passiviseret hele den mandlige del af lederkorpset i arbejdsmarkedet. Lad os få en god og sund balance tilbage i samfundet, hvor vi har et fælles ansvar for den samarbejdsform og kultur, vi gerne vil være en del af uanset hvor det er.
Metoo blev moder til kønsdiskriminerende lovgivning
Metoo er og bliver et misfoster, der aldrig skulle have været født. Desværre er den blevet moder til to efterfølgende lovgivninger, hvor den omvendte bevisbyrde nu gælder. Lov om psykisk vold og samtykkeloven er begge blevet stedbørn af Metoo og der vil formentlig komme flere af den type love fra et folketing, der er blevet ramt af Metoo bacillen og woke.
Torben Haugaard er erhvervsterapeut og forfatter. Foto: Privat