Drop kødsovsen i aften, hvis du har købt magert hakket oksekød i Netto, Føtex eller Bilka med pakkedato den 15. og 16. januar.
Kødet er nemlig blevet kaldt tilbage, da der er fundet metalsplinter i kødet.
Det oplyser fødevarestyrelsen i dag i en pressemeddelelse. Hvis man spiser kødet, risikerer mand skader på tænderne, i mundhulen og svælget samt i mavetarmsystemet.
Forbrugerne opfordres derfor til at kassere kødet eller levere det tilbage til den butik, hvor man har købt det.
Til trods for den overskredne holdbarhed, vælger Fødestyrelsen at advare mod kødet, da forbrugerne kan have puttet det i fryseren.
Det farlige oksekød stammer fra Harboefarm i Skælskør og er altsammen fedtfattigt oksekød med 3-7 procent fedt pakket henholdsvis 15. og 16. januar.