Der har længe været en strid mellem Warner Music og folkene bag hjemmesiden YouTube om, hvilke rettigheder, der er gældende. Stridens kerne er de såkaldte royalties, altså betaling til kunstneren for hver gang deres musik er spillet.
Pladeselskabet og hjemmesiden kan ikke blive enige om, hvem der i virkeligheden gør hvem en tjeneste. Og derfor er striden nu endt i hårdknude. Det er resulteret i, at Warner Music fjerner musikvideoer fra deres kunstnere fra siden, skriver contactmusic.com.
Dermed er det ikke længere muligt at gå ind på siden YouTube og se musikvideoer fra kunstnere som Madonna, Metallica og Led Zeppelin.
"Vi kan simpelthen ikke acceptere betingelser, der ikke imødekommer, at vores kunstnere modtager fair kompensation for den øgede værdi, de giver hjemmesiden," fastslår pladeselskabet i sin erklæring.
Også videoer fra musikere som James Blunt og Block Party vil blive fjernet fra siden. Parterne i sagen hævde, at de stadig arbejder på at løse deres uenigheder, men indtil de når til enighed, vil videoerne være fjernet fra den populære hjemmeside.