Regeringen og arbejdsgiverne forsøger at tale Danmark ned i et sort hul med det formål at mindske de ansattes lønkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Sådan lyder den ligefremme udmeldingen fra Dansk Metal
I en ny analyse - her 19 dage før, at forbundet skal forhandle overenskomster hjem til medlemmerne - skriver en af Dansk Metals topøkonomer, Michael Baunsgaard Schreiber, at dansk økonomi ikke står på afgrundens rand.
"Betragter man det aktuelle danske mediebillede, skulle man tro, at Danmark står på afgrundens rand, når det kommer til danske virksomheders evne til at klare sig i den internationale konkurrence. En række organisationer fra arbejdsgiversiden akkompagneret af regeringen, slår til lyd for, at dansk konkurrenceevne og fremtidig eksport er særdeles truet," skriver Dansk Metal i den ny analyse i følge Børsen.
Der står endvidere i analysen, at "det vil klæde debatten, hvis skræk-scenarierne lægges til side og et mere realistisk billede bliver taget frem."
Ifølge regeringens økonomiske redegørelse har Danmark tabt over 25 pct. af sin konkurrenceevne siden 2000 på grund af en for høj lønudvikling, en for lav produktivitet og en styrkelse af kronen.
Kort efter nytår skal Dansk Meta forsøge at sikre reallønnen for de 240.000 ansatte i industrien de kommende år.