- Hvad fanden er det for en opgave, at et stort regeringsbærende parti vil påtage sig at bekæmpe fagbevægelsen.

Claus Jensen er vred. Han taler om Venstre. Han taler om de borgerlige medier, der hetzer mod ledige danskere, og han taler om sommerens helt store samtaleemne i faglige kredse, Vejlegårdsagen.

Og så taler han om, hvordan topfolk i Venstre med gruppeformand Kristian Jensen i spidsen så den jyske restauratør, Amin Skov som en velegnet person til at gå forrest i partiets mangeårige kamp mod fagbevægelsen.

- Hvad fanden er det for et samfund, hvis Socialdemokraterne skulle se Dansk Arbejdsgiverforening som hovedfjenden og med alle midler bekæmpe dem. Det ville da blive et forfærdeligt samfund. Jeg vil personligt blive stiktosset, hvis Socialdemokraterne udpegede Dansk Industri som hovedfjenden.

Venstre vil have os til at råbe efter hinanden

Claus Jensen tager imod i det store hjørnekontor i Nyropsgade i København med udsigt over søerne. Det overtog han i efteråret efter en anden Jensen, nemlig Thorkild E. Jensen sammen med posten som førstemand for 118.000 metalarbejdere.

Den 48-årige fynbo, der har været aktiv i Dansk Metal i 30 år, taler lige ud af posen. Han ved, hvad han mener, og han tøver ikke, når han skal svare på, hvad den største udfordring, Danmark står over for, er.

- Vi har en stor udfordring i at få sammenhængskraften tilbage i det danske samfund. Jeg synes, vi har haft en regering i mange, mange år, der gerne ville splitte samfundet. Enten gik vi ind for krigen i Irak, eller også holdt vi med terroristerne. Enten gik vi ind for en afskaffelse af efterlønsordningen, eller også gik vi imod. Man ville gerne hele tiden lave skel ned i den danske befolkning og få os til at stå på hver side af åen og råbe efter hinanden. Det mener jeg er udansk. Sådan har vi aldrig oplevet vores samfund før.

Det var i hvert fald ikke splittelse, der prægede Claus Jensens fynske barndom med far, mor og to mindre søskende.

Moderen var sygeplejerske, faderen maskinarbejder. Lille Claus var en vildbasse, der synes det var sjovere at køre på udborede knallerter og drikke bajere end at gå i skolen.

Glemte skoletasken i skolen i to år

- Skoletasken kom ikke med hjem hver dag. Min far sagde på et tidspunkt, at jeg ikke havde haft skoletasken med hjem de sidste to år, griner Metal-formanden, der trods det afslappede forhold til "lærdommens tempel" havde en ide om, at han selvfølgelig skulle på gymnasiet.

Faderen havde dog andre planer, og som 16-årig kom Claus Jensen i lære som plade- og konstruktionssmed på Lindøværftet. Tre år senere var svendebrevet hjemme, og han købte hus nær Munkebo på Nordfyn sammen med sin nuværende kone.

I dag fortryder han ikke, at han aldrig fik en studenterhue på hovedet, men han er ked af, at hans medlemmer ikke får deres del af "uddannelseskagen".

- Vores medlemmer starter i lære og betaler skat fra dag ét. De kommer typisk ud og arbejde i en industrivirksomhed, hvor man er med til at tjene penge hjem til landet. De har aldrig trukket på den fælles uddannelseskonto. Jeg synes, vi bliver nødt til at lave nogle ordninger, der gør, at de af vores medlemmer, der har lyst til at læse videre, får nogle muligheder for det.

Faderen mistede fingre i arbejdsulykke

Claus Jensen forestiller sig, at metalarbejdere skal kunne læse videre til f.eks. maskiningeniør på dagpengesats. SU’en forslår kun til at dække varme- og elregningen, når man har hus og skal forsørge en familie, påpeger han.

Hans egen far tog springet og læste videre til ingeniør efter en arbejdsulykke, hvor han mistede det yderste af fingrene på begge hænder. Det kunne kun lade sig gøre takket være hans daværende arbejdsgiver.

- Det kan også være, at økonomisk støtte til videreuddannelse skal tænkes ind overenskomstmæssigt. Danmark kommer til at mangle den type medarbejdere, der bygger videre på en faglig uddannelse, og de er meget eftertragtede i industrien, siger Metal-bossen, der nok er snakkesaglig, men også ved, hvornår tavshed er guld.

Overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne på industriens område er kendt for at være mere lukkede end dronning Victorias sovegemakker. Og netop den fortrolighed mellem parterne vidner om respekt og ønsket om resultater.

Ifølge Claus Jensen var det netop mangel på lukkethed, der fik de meget omtalte trepartsforhandlinger til at bryde sammen sidste år. Forhandlingerne foregik gennem pressen, og der var mange interesser, der forsøgte at forhindre en aftale, siger Metal-formanden.

Derfor lukkede Metal trepartsforhandlinger

- Der blev skrevet mange artikler, der skulle hidse fagbevægelsens bagland op imod forhandlingerne. Vores hovedbestyrelse var dybt forundret over, at alt foregik gennem pressen, og at de den ene dag kunne læse det ene og den næste dag det andet.

Nej'et fra Dansk Metals hovedbestyrelse gav det endelige dødsstød til forhandlingerne, og Claus Jensen beklager i dag det nej.

- Thorkild Jensen og jeg gik ind for, at vi skulle fortsætte trepartsforhandlingerne. Det ville hovedbestyrelsen ikke. Men skulle vi så sælge ud af helligdage? Det kom an på, hvad betalingen var lidt på samme måde som dengang, man solgte ud af en årlig lønstigning for at få en arbejdsmarkedspension sidst i 80’erne. Det var ikke populært dengang. Men om 20 år kunne det være, man tænkte: "Det var godt, at vi fjernede f.eks. Store Bededag, fordi vi fik noget langt bedre.

Claus Jensen repræsenterer et fagforbund, der traditionelt har haft et tæt samarbejde med arbejdsgiverne. Interesserne er ofte modsatrettede, men de er til at stole på, lyder det fra Metal-formanden. Venstre får derimod endnu en bredside.

- Venstre har taget et stort et stort skridt ud af den liberalistiske vej. Hvor de gerne vil dæmonisere store dele af befolkningen, hvis man ikke holder med Venstre. Vi vil rigtig gerne skabe mere helhed i samfundet. Det vil arbejdergiverne også, og det tror jeg også, at den danske befolkning vil.

Agerede bolværk mod kommunismen

Det er ikke første gang, Claus Jensen, frygter for sammenhængskraften i samfundet. Da han som 19-årig udlært smed blev faglig aktiv i Metal Odenses lærlingeklub, var det for at agere bolværk mod kommunismens fremmarch.

- Min farfar, der var næstformand i Metal Odense, skubbede meget på og sagde, at jeg skulle være aktiv. For han synes, det var ved at gå i en forkert retning politisk, siger Claus Jensen, der voksede op med ”stærke socialdemokratiske værdier”.

Mens de borgerlige får hug, er der til gengæld Metal-ros til Helle Thorning-Schmidt og co. Godt nok havde han hellere set S og SF’s Fair Løsning-program realiseret end det regeringsprogram, der kom ud af møderne med De Radikale i "Tårnet".

Men den danske statsminister får plusser for at søge det brede samarbejde, for skattereformen og for at satse på uddannelse.

Claus Jensen mener, at medierne, hvoraf specielt TV 2, B.T. og Jyllands-Posten har en klar politisk dagsorden vendt mod fagbevægelsen, skyder forbi mål, når de holder den nuværende regering ansvarlig for dagpengeforringelser og slagtningen af efterlønnen.

Hvorfor skyder ingen på Lars Løkke?

- Det er ikke Helle, der har halveret dagpengene. Det er ikke Helle, der har fordoblet genoptjeningsretten. Hvorfor skal hun stå på mål for det? Hvorfor er det ikke Lars Løkke, som medierne skyder på? Hvad er hans svar til de udfaldstruede?

Claus Jensens svar til de ledige Metal-arbejdere, der står til at miste dagpengene er klart: Det er ikke jeres skyld.

- Det er dybt uretfærdigt. Vores medlemmer har hele deres liv gjort, hvad der blev bedt af dem. De har taget en uddannelse, arbejdet i en industrivirksomhed og købt et hus. Nu står de tilbage med et hus. De kan ikke få dagpenge, de kan ikke få kontanthjælp og genoptjeningsretten er fordoblet.

Til gengæld er tilliden til arbejdsgiverne intakt, når det gælder akut-pakken.

- Jeg tror stadig på, at arbejdsgiverne i det private nok skal levere de akutjob, som de har lovet. De plejer at leve op til det, de har aftalt.