Flemming Østergaard kunne kun fryde sig efter aftenens kamp i Parken, som var hans sidste hjemmekamp som FCK's bestyrelsesformand.
Først skuffede OB nok engang, og samtidig vandt FCK 3-2 over Esbjerg.
Det betyder, at FCK er hele ni point foran fynboerne med blot seks kampe tilbage i SAS Ligaen. Dermed er mesterskabet næste hjemme.
Hjemmeholdets Hjalte Nørregaard, Cesar Santin og Dame N'Doye scorede målene, som gjorde, at Esbjerg var bagud 0-3.
Allerede i syvende minut tog Nørregaard fat og scorede et af sine sjældne mål - til stillingen 1-0. En stilling, der blev holdt helt til pausen.
Det lykkedes dog for Esbjergs Mikkel Vendelbo og Tim Janssen at komme på måltavlen i anden halvleg, men det gjorde ikke sejren mindre for FCK, der nu tør håbe endnu mere på, at de bliver SAS Ligaens kommende mestre.