Regnen stod ned i lårtykke stråler, da FC Barcelona her til aften mødte bundholdet Tenerife.
Det dårlige vejr prægede dog ikke Barcelona-holdet, der vandt stort over Tenerife.
Især Lionel Messi tryllede på banen, hvor han scorede to gange i kampen, der endte med en 4-1-sejr til Barca.
Messi scorede i første halvleg, ligesom modstanderen Roman Martinez gjorde.
Dermed var stillingen ved pausen 1-1, men i anden halvleg gik der så måljagt i Barcelona-spillerne.
Først smækkede Bojan Krkic bolden i nettet, og ti minutter før tid tog Pedro den sidste spænding ud af kampen med en scoring til 3-1.
Messi havde dog stadig masser af energi tilbage, og scorede med et flot lob sit 31. sæsonmål for Kataloniens stolthed.