Af Anders Vistisen og Morten Messerschmidt, MEP Dansk Folkeparti
Arbejdsmarkedslove kan være svære at forstå. Især dem fra EU! Men efter utallige år i EU-systemet, hvor Ole Christensen i hvert fald ikke har brugt tiden på at blande sig i den brede EU-debat, skulle man tro, han havde haft ro og tid til at sætte sig ind i sagerne. Men ak, hans seneste indlæg (blog på Avisen.dk, red.) vidner om, at den slags heller ikke står højt på Ole Christensens prioritets-liste.
Ole Christensen nævner, at vi har svigtet danske arbejdere ved at stemme blankt til at give danske kommuner og regioner mulighed for at indføre kædeansvar. Sikke noget vrøvl.
Kommuner og regioner har i årevis kunnet indføre kædeansvar, hvilket der er mange kommuner og regioner, der har gjort. Derfor ville forslaget hverken gøre fra eller til.
Hvis Ole Christensen er så stor tilhænger af kædeansvar, kan han måske svare på, hvorfor hans eget parti på Christiansborg hver gang har stemt mod kædeansvar?
Ole Christensen nævner også i sit indlæg, at vi ikke ønsker ”lige løn for lige arbejde”. Igen er Ole Christensen (bevidst) forkert på den. Vi går meget ind for lige løn for lige arbejde på samme sted, men EU-Kommissionens forslag til en revision af udstationeringsdirektivet, som netop har været med til at skabe social dumping, rejser desværre nye problemer. Problemer, der bl.a. kan læses i fagbevægelsens høringssvar til udstationeringsdirektivet.
Her skriver LO, FTF og AC bl.a.: ”Kommissionen havde forud for lanceringen af forslaget, at direktivet skulle gennemføre et princip om lige løn for lige arbejde på det samme sted. Men Kommissionens forslag indfrier ikke denne ambition…”
Fagbevægelsen er bl.a. nervøse for, at lønbegrebet med Kommissionens forslag ikke længere vil være national kompetence, men snarere glide stille og roligt over mod EU-Domstolen og dens kompetence.
Samme bekymring har Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor et flertal, med formand Bent Bøgsted i spidsen, har sendt EU-Kommissionen det ”gule kort”, fordi man, ligesom fagbevægelsen, mener, at Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.
Nu ved vi selvfølgelig ikke, om Ole Christensen overhovedet har læst fagbevægelsens høringssvar, men ellers kan han jo prøve at kontakte sin partifælle på Christiansborg, Jeppe Bruus, der har stemt for det ”gule kort” til EU-Kommissionens revision af udstationeringsdirektivet.
Det er selvfølgelig positivt, at EU-Kommissionen med en revision af udstationeringsdirektivet forsøger at rode bod på de massive problemer, som udstationeringsdirektivet har givet danske arbejdstagere. Men før Kommissionen tager ordentlig fat på en revision, kommer vi ikke til at stemme for.
Måske skulle Ole Christensen overveje det samme, hvis vi skal tage hans bekymring for danske arbejdstagere alvorlig. Eller er det, som det plejer med Ole Christensens, nemlig hans glæde over EU-projektet, der kommer til at vinde?
Begge dele kan nemlig ikke lade sig gøre.