Da det trak ud med en vigtig byggetilladelse til kærestens rutchebane, var Dansk Folkepartis fremtrædende medlem af Europaparlamentet Morten Messerchemidt klar med en hjælpende hånd.
Messerschmidt ringede til Lyngby-Taarbæk Kommune, der står for de vigtige godkendelser.
I et brev kaldte DF'eren det "stærkt kritisk", at kommunen forhalede godkendelsen af rutschebanen.
Allerede dagen efter havde rutchebanen et 'godkendt'-stempel på byggesagen.
Tornado - som er rutchebanens navn - støjer den dag i dag så meget, at den kører på nedsat kraft.
Messerschmidt forsvarer sig over for DR med, at han fungerer som jurist for det familieejede firma, der står for opførelsen af rutchebanen. At han er kæreste med Dot Wessman, anser han ikke som et problem.
Politisk kommentator Thomas Larsen er mindre rolig. Han betegner det som et problem for Messerschmidt, at han tilsyneladende forsøger at udnytte sin position, til at opnå fordele andre danskere ikke har.