Når danskerne går til afstemning om retsforbeholdet den 3. december, så handler afstemningen om mere end retsforbeholdet. Det er reelt et spørgsmål om, hvilken retning dansk EU-politik skal tage fremover.
Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt, som ved det seneste parlamentsvalg satte Danmarksrekord med 465.758 personlige stemmer.
På Dansk Folkepartis årsmøde i Herning taler Messerschmidt dunder mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige ja-partier i Folketinget, som ønsker retsforbeholdet omdannet til en tilvalgsordning.
- Det vil være skelsættende, at det er danskerne og ikke Lars Løkke Rasmussen og kompagni, som sætter linjen i EU-politikken.
- I valgkampen oplevede vi en Løkke, som var villig til at lytte til befolkningen. For at blive statsminister ville han gerne underskrive erklæringer om at støtte Storbritannien, og at man ikke skulle udbetale velfærdsydelser til østarbejdere fra dag ét.
- Men det kniber noget efter valget med at leve op til de løfter. Derfor har vi en mulighed den 3. december for én gang for alle at sætte statsministeren på plads. Det trænger han til, siger Morten Messerschmidt.
Mens DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, har været forsigtig med at bruge det ømtålelige ord løftebrud i sammenhæng med statsministeren, så tager Messerschmidt skridtet:
- Jeg har tidligere udråbt Helle Thorning-Schmidt til løftebrudenes dronning. Nu er vi meget tæt på, at den dronning får en konge, og det er altså Lars Løkke Rasmussen, siger Morten Messerschmidt.
I sin tale på landsmødet fremhævede Messerschmidt, at hvis danskerne stemme ja, så vil ja-partierne ikke længere skulle spørge vælgerne om lov, hvis de på et senere tidspunkt ønsker at træde længere ind i samarbejdet på retsområdet i EU.
Samtidig giver Messerschmidt ikke meget for ja-partiernes forklaring om, at afstemningen handler om, at Danmark skal blive i politisamarbejdet Europol.
- Ja-partierne vil frem til den 3. december af al kraft forsøge at få det her til at handle om Europol. Derfor vil jeg gerne klart sige, at Dansk Folkeparti er garant for, at vi også efter et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet, siger Morten Messerschmidt.
Det skal ifølge Dansk Folkeparti ske gennem en såkaldt parallelaftale - en metode, som Danmark allerede bruger på andre dele af EU-samarbejdet om retslige og indre anliggender.
Det er dog ikke altid, at EU-Kommissionen vil godkende parallelaftaler, hvilket ja-partierne bruger som argument for, at danskerne bør stemme ja.
/ritzau/