Det er ikke altid nok at være en dygtig skuespiller. I hvert fald hvis man er en aldrende kvinde og nomineret til en Oscar i konkurrence med yngre, smukke skuespillerinder, der ikke holder sig tilbage med at vise sig frem.
I kampen om dette års Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, som uddeles på søndag, tyder alt nemlig på, at Kate Winslet bliver den heldige vinder. Og det skyldes ikke kun hendes præstationer på lærredet, skriver theenvolope.com.
Meryl Streep er ganske enkelt for gammel. Kun to kvinder over 50 år har vundet en Oscar i løbet af de seneste 15 år, nemlig Judy Dench og Helen Mirren.
Det hjælper formentlig heller ikke 59-årige Meryl Streep, at 33-årige Kate Winslet for nylig har optrådt nøgen i Vanity Fair, lyder forudsigelsen.