Man skulle måske ikke tro, at rollerne lå lige om hjørnet for den ældre skuespillerinde Meryl Streep. Umiddelbart har hun dog nok at se til og nyder at fylde 60 år og stadig gå på arbejde.
Streep, der er aktuel med filmen 'It's Complicated' er taknemmelig for, at hun stadig bliver tilbudt roller på trods af sin alder. Det skriver femalefirst.co.uk.
"Det er fantastisk. Jeg er 60 år, og jeg spiller hovedrollen i romantiske komedier," lyder det fra den begejstrede stjerne.
Havde man spurgt skuespillerinden for 20 år siden, ville hun ikke tro på, at Hollywood stadig ville være interesseret i hende, og at hun for længst havde overgået holdbarhedsdatoen.
Streep vil dog aldrig gå til yderlighederne og få lavet plasticoperationer, så hun kan overleve i filmverdenen i længere tid.
Den 60-årige skuespiller nyder i stedet at være i live og have fortsat succes på arbejdet.