Årets mest usædvanlige astronomiske begivenhed sker mandag.
Da bevæger solsystemets inderste planet, Merkur, sig foran solen og kan ses fra Jorden som en prik på solskiven. Det sker kun omkring 13 gange på 100 år.
I nogle eftermiddagstimer kan man iagttage Merkurs vandring, hvis vejret tillader. Det er dog kun første halvdel af passagen, der er synlig fra Danmark.
De seneste tilfælde var i 2003 og 2016. Den næste er i 2032. Merkur-passager er således relativt sjældne.
De er stadig fascinerende, men har ikke samme videnskabelige betydning som tidligere, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent ved DTU Space.
- Det har altid været Venus-passager, som har været mest interessante i forhold til den historiske anvendelse, nemlig at bestemme afstande i solsystemet, siger han.
Men synet af Merkurs passage er alligevel interessant.
- Det er en påmindelse om, at det grundlæggende er samme metode og teknik, vi har brugt til at finde langt de fleste exoplaneter - altså planeter uden for vores solsystem, siger Linden-Vørnle.
Solvandringen begynder klokken 13.35 og slutter fem en halv time senere. Passagens midtpunkt, hvor Merkur er længst inde på solskiven, er klokken 16.19. Men da er solen ved at gå ned i Danmark.
Planeten vil synes meget lille mod solen, og man skal huske at passe på sine øjne.
- Det kræver særlig beskyttelse af øjnene. Bedst er solformørkelsesbriller, der bortfiltrerer skadelig stråling. Uden beskyttelse risikerer du alvorlige øjenskader, advarer Linden-Vørnle.
Man kan se passagen ved et af de offentlige arrangementer, der holdes af observatorier, planetarier og astronomiske foreninger. Her kan man opleve fænomenet med sikkert udstyr i form af teleskoper med solfiltre.
Tycho Brahe Planetarium i København opstiller klokken 13-16 teleskoper med solfilter ved Ishøj Strand Naturcenter, så interesserede kan få et kig.
Planetariets astrofysiker, Cecilie Sand Nørholm, kalder det spændende i sig selv, at vi med passagen får en "mini-mini-solformørkelse".
/ritzau/