Ritzau
Opdateret kl. 17:09
Uanset udfaldet af Storbritanniens folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab bør briterne være med i drøftelser om EU's fremtid, mener den tyske forbundskansler, Angela Merkel.
- Jeg mener, at konsultationerne om muligt må fortsætte blandt alle 28 medlemslande, siger Merkel.
Hun har flere gange udtrykt støtte til den fløj, der mener, at briterne fortsat skal være medlem af EU.
- Sammen skal vi i fred og ro diskutere, hvordan vi kan fortsætte og gennemføre vores planer, siger Merkel med henvisning til det EU-topmøde, der begynder tirsdag.
Inden topmødet skal den tyske kansler mødes med Frankrigs præsident, François Hollande, for at drøfte situationen efter torsdagens britiske folkeafstemning.
Det oplyser Frankrigs Europa-minister, Harlem Desir, ifølge Reuters.
En diplomatisk kilde i Paris siger, at mødet vil finde sted i Berlin på mandag.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.