På dag to af mødet mellem G20-landene i Cannes står det foreløbig klart, at de økonomiske yderst trængte lande i euro-zonen ikke skal regne med hjælp fra de øvrige ellers økonomiske langt stærkere nationer.
Det får Tysklands forbundskansler Angela Merkel til fredag at advare om, at G20-topmødet kan risikere at ende uden den håbede redningsaftale. Det skriver The Guardian.
Den tyske leder siger ifølge avisen, at næsten ingen af landene på mødet i Cannes har tilbudt at sætte midler i hverken Den Internationale Valutafond, IMF, eller i den europæiske garantifond, trods Europas bøn om økonomisk assistance.
G20-kilder fortæller, at forhandlingerne er gået i hårdknude, fordi de andre lande, der ikke er medlem af euroen insisterer på, at der skal fremsættes en troværdig plan for at løse den fælles valuta problemer, før de vil hjælpe med penge til IMF.
På de udenlandske børser er euroen faldet efter Merkels kommentarer.
Kilde: The Gaurdian